Annonceringen af nye iPhones kan få følgeskab af en nyhed om 4K UHD Apple TV. iTunes har listed enkelte film som 4K UHD.
Det er ikke første gang der går rygter om Apple TV der kan afspille/streame 4K med HDR. Tidligere på året skrev Bloomberg at Apple havde indledt test af sådan en medieafspiller.
Nu er der dukket oplysninger op, om at flere har set film i deres iTunes købshistorik listet som 4K HDR. Det skriver flere brugere i MacRumors forum.
Bruger Tomas Jackson opdagede at hans indkøb af filmen Passengers stod i indkøbsoversigten som ‘Movie (4K, HDR)’.
Han kunne dog kun se filmen i HD-kvalitet. Det var alene omtalen der var ændret til 4K HDR.
En anden bruger, medavo fra Storbritanien, bekræftede at samme ‘4K HDR’-type kunne ses på filmen ‘Fantastic Beasts and Where to Find Them’.
Efterfølgende har flere testet, uden at finde samme oplysninger, hvilket kan skyldes at det er begrænset til enkelte lande, eller at Apple skyndte sig at rydde op i Tunes-filmene.
Det har tidligere været spottet en ny ‘Apple TV’-version tilgå arcade-spillet Phoenix HD. Identifikationen her var AppleTV6,2 med tvOS 11.0, hvor seneste Apple TV identificerer sig som AppleTV5,3.
Om vi ser Apple TV med 4K HDR til september, sammen med præsentationen af nye iPhones, må vi afvente at se.