Forside * Nyheder

Det store British Airways-nedbrud: Nogen havde slukket for strømmen ved et uheld

-

I sidste weekend kunne man læse i alverdens nyhedsmedier, at hele British Airways’ samlede IT-system var gået totalt ned.

Det skabte kolossalt mange aflysninger fra hovedlufthavne som Heathrow og Gatwick og fuldkommen kaos i den britiske flytrafik.

Annonce:

Mange troede, der var tale om et cyberterror-angreb, der kom i kølvandet på det store WannaCry-angreb, der ramte 250 millioner computere verden over.

Men nu kan The Times meddele, at det var langt mindre dramatisk end som så. Faktisk var det rimelig komisk.

Det viste sig nemlig, at nogen havde taget strømmen til systemet ved et uheld. Det var ikke helt så enkelt som at nogen havde snublet over en ledning eller havde ramt en kontakt ved et uheld. Og alligevel var det lidt derhenad, bare i større skala.

Det var en af British Airways’ partnere, der var i gang med at arbejde med luftfartsselskabets centrale datacenter, der var den skyldige part. En eller anden lykkedes simpelthen med at slukke for den centrale strømforsyning til hele datacenteret, hvilket skabte så meget ravage, at British Airways blev totalt lammet.

Ifølge The Times er der nu en undersøgelse i gang om, hvorfor datacenteret ikke havde en back-up-løsning til strømmen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.