Forside * Featured

Power i rødt glæder sig til butiksboom

-
Kommende Power ved Tilst i Aarhus. Foto: recordere.dk

Regnskabet viser fortsat et stort underskud, men Power ser frem mod at nå 22-23 butikker.

I dag er der 9 butikker i Power-kæden. I 2019 skulle der gerne være 22-23 butikker.

Flere butikker er nødvendigt for at gøre kæden rentabel. Efter et tab på 132 mio. i 2015 gik det lidt “frem” i 2016 hvor underskudet endte på 89 mio. kr.

Annonce:

Men det er forventede etableringsomkostninger. Hos Power glæder de sig over et højt salg.

“Vi har solgt langt bedre end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os, siger han med henvisning til, at Power i 2016 omsatte for godt 1,4 milliarder kroner mod 1,05 milliarder i 2015”, fortæller Power-direktør Jesper Boysen til Ekstra Bladet.

På spørgsmålet om man kan bruge et godt salg til noget, hvis der sættes penge til, svarede han:

“Sagen er, at vi har betydelige udgifter til landsdækkende markedsføring til trods for, at vi ikke har været en landsdækkende kæder, hvilket vi i den grad bliver nu. Desuden er der udgifter til vort kædekontor – udgifter, som ikke vil stige nu når vi ekspanderer hastigt i år og de kommende”.

Han forventer 22-23 butikker i 2019.

I år er der åbnet nye butikker i Aarhus (Viby), Holstebro, Nykøbing Falster og Sønderborg, mens der er butikker på vej til Aarhus (Tilst) (billedet ovenfor) samt Herning og Lyngby.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.