Forside * Featured

OnePlus 5 træder på speederen når den opdager en fartmåling

-
OnePlus 5 Slate Gray

OnePlus slogan ‘Never Settle’ bruges også overfor benchmark-programmer, hvor OnePlus 5 slår den urealistiske turbo til.

OnePlus 5 har indbygget en automatisk turbo, der sætter i gang når telefonen detekterer et benchmark-program der kan måle hastigheder. Det skriver XDA-developers.

Programmer der reageres overfor er: AnTuTu, Androbench, Geekbench 4, GFXBench, Nenamark 2, Quadrant og Vellamo.

Annonce:

XDA-developers fortæller at smartphonen skruer clockfrekvensen op på alle processorkerner, så telefonen scorer højere i hastighedstests. Resultaterne er ca. 5% højere end ved normal brug.

Men der er tale om en form for ‘overclocking’, og dermed urealistiske resultater som ikke vil kunne opnås ved almindelig brug.

XDA fortæller at deres telefon blev 50 grader varm mens testen stod på, og at det viser at telefonen var på overarbejde, og alene temperaturen viser at den køres for hårdt dér.

OnePlus fortæller at den er god nok, men at de gør det for at vise telefonens fulde potentiale, og benægter at der er tale om ‘overclocking’ men derimod funktioner som kan booste hastigheden overfor apps.

Se også: OnePlus klar med superkamera og lynopladning.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.