Forside * Nyheder

OnePlus 5 klar med superkamera og lynopladning

-
OnePlus 5 har et dual kamera med ultra høj opløsning

Den nye OnePlus 5 kommer med dual kamera der leverer den højeste billedopløsning i en smartphone til dato.

OnePlus 5 er lanceret, og OnePlus satser på et superkamera i den nye model.

Det er et dual kamera med den højeste opløsning på en smartphone i dag og som ifølge OnePlus leverer skarpere fotos end nogensinde før.

Annonce:

“Vi har haft denne tilgang til alle aspekter af OnePlus 5. For eksempel tager dual kameraet nogle af de skarpeste billeder på smartphonemarkedet i dag og giver brugerne mere kontrol til at tage imponerende billeder under alle typer lysforhold”, fortæller OnePlus’ grundlægger og administrerende direktør Pete Lau.

Med opladerteknologien ‘Dash Charge’ der kan OnePlus 5 oplades til en dags forbrug af strøm på blot en halv time.

Processor er Qualcomm Snapdragon 835 processor og der er 8GB RAM.

Indenfor mobilnet er det en sand globetrotter. Der understøttes ikke færre end 34 forskellige GSM-netværk.

 

OnePlus 5 Midnight Black galleri

 

Design

Med sine 7,25 mm er OnePlus 5, som er tilgængelig i farverne Midnight Black og Slate Gray, den tyndeste OnePlus nogensinde.

Den fuldstøbte aluminiumskrop har et sammenhængende bånd hele vejen rundt om telefonens kant. Denne ’Horizon Line’ er et af de vigtigste elementer i designet på OnePlus 5.

Den ene halvdel af telefonen er støbt i en lys farve og den anden i en mørk farve. Det minimalistiske design er yderligere forstærket af en ny halvmåneformet antenne, som forenes perfekt med telefonens top- og bundkanter.

Afrundede hjørner og kanter gør, at OnePlus 5 føles mere behagelig i hånden.

 

OnePlus 5 Slate Gray galleri

 

Dual kamera. Skarpere billeder.

Kameraet i OnePlus 5 er et kapitel for sig. Der er to kameraer som spiller sammen om at skabe fotos med den højeste opløsning i en smartphone til dato.

Det ene kamera har en 16 Mpixel sensor med normal optik, mens det andet har en 20 Mpixel sensor med en teleoptik foran, og det kan benyttes til at bestemme afstanden mellem sensoren og genstandene på billedet. En f/1,7-kameraåbning muliggør hurtigere billeder og hjælper med at kompensere for rystelser, så billedstabiliseringen forbedres.

I portrættilstand arbejder de to sensorer sammen, så der skabes en central adskillelse af ansigter og baggrunde, mens en speciel softwarealgoritme gør motivet klart og velbelyst.

Det resulterer i en professionel dybdeskarp effekt (kendt som ’bokeh’ inden for fotografiens verden), som holder ansigter skarpe foran en uskarp baggrund.

Den særlige ’Smart Capture’-funktion kombinerer optisk zoom med multibilledteknologi, som gør det muligt for dig at zoome med stor skarphed, mens Fast AF benytter dual kamera for at beregne dybden mere præcist og øge hastigheden på autofokus med op til 40 procent.

Den helt nye Pro-tilstand giver smartphonebrugere kraftfulde DSLR-funktioner, såsom ISO, hvidbalance, lukkehastighed, fokus- og eksponeringsindstilling såvel som skærmhistogram og RAW-billedunderstøttelse for fuld kontrol over efterredigering.

 

En hel dags strøm på en halv time

Dash Charge, som første gang blev introduceret med OnePlus 3, er den hurtigste opladningsløsning på markedet. En halv times opladning giver OnePlus 5 nok batteri til hele dagen.

.300 mAh-batteriet holder op til 20 procent længere end OnePlus 3T.

 

Problemfri oplevelse

OnePlus’ specielle operativsystem, OxygenOS, er designet til at forbedre de normale kernefunktioner ved Android med funktioner og optimeringer, som giver ekstra værdi til brugeroplevelsen.

Nye opdateringer til OnePlus 5 inkluderer funktionen ’Læsetilstand’, som benytter en omgivelsessensor, og gråtonemapping for at gøre læsning lige så behagelig som at læse en rigtig bog.

’Do Not Disturb Mode’ til spil giver brugere mulighed for at spille deres favoritspil uden at blive forstyrret af notifikationer eller fejltryk på hardwareknapper. Med app-prioritering åbner OnePlus 5 dine mest anvendte apps hurtigere for yderligere at forbedre ydeevnen.

 

Pris og tilgængelighed

  • OnePlus 5 Midnight Black (8 GB RAM / 128 GB flash) koster kr. 4.299,-
  • OnePlus 5 Slate Gray (6 GB RAM / 64 GB flash) koster kr. 3.799,-

OnePlus 5 vil kunne købes først i Danmark hos teleselskabet 3 (med abonnement). Forudbestilling er åben og levering starter d. 26. juni.

Telefonen kan også forudbestilles via oneplus.net ved brug af en særlig kode offentliggjort under præsentationen.

 

Se også

OnePlus 5 træder på speederen når den opdager en hastighedstest

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.