Forside * Featured

Ny AirPlay 2 med multirum og HomeKit

-

Apple annoncerede i dag AirPlay 2, med multirum, HomeKit styring – og så bakkes det op af Bang & Olufsen, Dynaudio og Libratone.

Apples system til det intelligente hjem hedder HomeKit, og snart bliver det også muligt at integrere højttalere for intelligent multirum.

Annonce:

Det har fået navnet AirPlay 2, og det giver mulighed for at Apple HomeKit kan kommunikere med hjemmets højttalere.

Apple har indgået aftaler med en række højttalerproducenter om at levere modeller med AirPlay 2, og de danske producenter er godt repræsenteret.

På listen finder vi Bang & Olufsen, Dynaudio og Libratone. Af udenlandske konkurrenter er producenter som Bose, B&W, Denon, Marantz, Bluesound m.fl.

 

Disse producenter arbejder på Airplay 2

 

Apple gav ikke så mange detaljer om Airplay 2 på scenen i dag, men lod forstå at det bliver en del af deres musik i hjemmet.

Det betyder blandt andet at playlister kan deles mellem højttalerne og de forskellige enheder som kan styre afspilningen.

Dertil kommer er API (programmerings-interface) som 3.part kan benytte til at spille i et HomeKit AirPlay 2 miljø. Det kunne være Spotify der tilføjede direkte understøttelse i deres app.

 

AirPlay 2 kommer med et API som andre app-producenter kan anvende
Systemet deler “næste event” mellem højttalerne på AirPlay 2
Der understøttes multirum (højttalere i flere rum) med AirPlay 2

 

Apple vist også at Apple TV integrerer med musiksystemet. Så Apple TV kan være en central hub for musiksystemet også, med betjening med TV’et som monitor.

AirPlay 2 understøttes af iOS 11. Men præcis hvornår vi ser de første produkter til multirum-systemet må vi afvente at se. Apples egen højttaler, HomePod, kommer først sidst på året i de første 3 lande og først til næste år i flere lande.

 

Apple TV kan indgå i musiksystemet med AirPlay 2

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.