Stofa: Hele værdikæden må i spil for at sikre fremtiden for dansk tv

Stofa: Hele værdikæden må i spil for at sikre fremtiden for dansk tv

Udsendt af BFE. Bringes uredigeret i sin helhed.

Denne gang er det adm. direktør hoslandets næststørste tv-distributør, Ole Fruekilde Madsen fra Stofa, der svarer på spørgsmål. Han opfordrer til, at ‘hele værdikæden’ arbejder sammen om den omstilling, der er nødvendig for at sikre et stærkt dansk tv-marked i fremtiden.

Q: Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

A: “Tv-markedet er jo under en voldsom transformation i disse år, hvor det primært handler om at være i stand til at omstille sine produkter og tjenester til dét, som forbrugerne efterspørger. Det er lykkedes i mange brancher at lave en digital omstilling, som den vi ser nu, så det kan lade sig gøre. Men det forudsætter, at hele værdikæden er indstillet på at være med til omstillingen. Vi kan i distributørleddet ikke blot beslutte os for at lave nye tjenester – vi er nødt til at have rettighedshaverne med, hvis det skal lade sig gøre. Her er det desværre vores oplevelse, at det nuværende rettighedssystem er temmelig stift, som et resultat af både offentlig regulering og markedsfejl. Det mener vi, at vi skal have gjort noget ved nu.

Et godt eksempel er skævvridningen af konkurrencen, hvor internationale giganter, der viser dansk indhold, slipper for at kompensere og betale indholdsproducenterne. Mens vores kunder omvendt skal betale for det samme. Her skal systemet laves om, så det ikke hæmmer konkurrencen eller produktionen af dansk kvalitetsindhold.

Et andet eksempel er, at politikerne har anmodet om en øget grad af frit kanalvalg. Men når vi som tv-distributører forsøger at give forbrugerne det frit valg, bliver vi bremset af rettighedshaverne, som vi har en oplevelse af hellere vil fastholde markedet, som det var engang.”

Q: Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

A: “Mediemarkedet er allerede omfattet af en masse offentlig regulering, bl.a. enerettigheder, licensregler, mv. Et af de problemer, vi oplever, er, at markedskræfterne er blevet hæmmet. Der er skabt monopoltilstande, hvor det europæiske marked er opdelt i nationale markeder, og hvor der er sket en enorm koncentration af en række rettigheder mv. Priserne for indhold er steget og steget samtidig med, at flere og flere forbrugere fravælger traditionelt tv – og herunder også kommercielt tv.

Det er her vores synspunkt, at markedet for rettigheder er for koncentreret, og dér, hvor markedet ikke fungerer, kan man overveje, om regulering fremover er den rigtige løsning. Sagen er, at man ikke fra politisk side kan lave regler, der skaber en høj koncentration og markedsfejl for derefter at vende det blinde øje til, når markedsproblemerne så melder sig. Men det er for tidligt at lægge sig fast på en løsning nu.”

Q: Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

A: “For et lille sprogområde som Danmark er det helt essentielt, at vi sikrer gode vilkår for produktion af dansk kvalitetsindhold. Det er derfor helt uforståeligt, når store internationale giganter kan vise dansk tv-indhold uden at betale for det, mens vores kunder skal betale for det samme indhold.

Der bør derfor kigges på at skabe bedre muligheder for digital distribution, så dansk indhold distribueres så bredt som muligt. Det er essentielt at stille krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination i forhold til den måde rettigheder til indhold bliver solgt på. Der er derfor ikke bare en lille detalje, der kan reguleres – det er hele systemet med rettigheder til distribution, som skal kigges efter i sømmene. Systemet er for stift og skal gøres mere fleksibelt.”

Q: Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

A: “Vi har meget store forventninger til udvalgsarbejdet. Mulighederne for at lave den helt store ændring af systemet er i spil, idet kommissoriet er ret bredt, og kan se på alt fra indholdsproduktion til distribution mv. Udvalget er samtidig sammensat af kvalificeret bemanding. Så der er tale om stort politisk mod og velvilje til at sikre et nødvendigt servicetjek af systemet. Det vil vi gerne kvittere for.”

Q: I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

A: “Jeg tror ikke, man kommer helt uden om at give direkte støtte til dansk indhold, specielt ikke når det har en public service-karakter. Men jeg tror også, man kan komme langt ved at hjælpe markedet på vej og åbne op for flere digitale modeller og en større regulering af koncentrationen i salget af rettigheder.”

Q: Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

A: “Jeg tror det er relevant at se på alle områder. Og det er netop den mulighed, vi har nu, fordi hele systemet er i spil. Derfor handler det ikke om at indsnævre fokusområdet, men tværtimod om at få det hele i spil. Når det er sagt, så handler vores primære indvendinger om distribution og abonnements-siden, hvor vi jo har vores ekspertise.”

Q: Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

A: “Det bør sikres, at der ikke sker en konkurrencemæssig skævvridning på distributionsmarkedet – lige konkurrencevilkår bør være et ret ydmygt ønske. Herudover skal man sikre, at den koncentration af økonomisk magt, der sker på rettighedssiden bliver mødt af krav om åbenhed, transparens og ikke-diskrimination. Så hele systemet bliver mindre stift og i endnu bedre grad kan tjene forbrugernes efterspørgsel på tv-markedet, som i denne tid forandrer sig voldsomt og med stor hast. Distributørerne har her brug for mere frihed til at kunne tilgodese kundernes ønsker.”