Forside * Featured

Podcast: Bundesen fortæller Shu-bi-duas historie

-
I fem programmer fortæller Michael Bundesen sin version af Shu-bi-duas historie til Dan Rachlin. Foto: Eddie Michel Azoulay / DR

Over 5 afsnit på podcast/radio fortæller Michael Bundesen første gang sin version af det populære bands historie – krydret med de store sange.

Shu-bi-dua har, som et af de få bands, formået at lave sange som flere generationer kan synge med på.

Spil numre som ’Den røde tråd’, ’Hvalen Valborg’, ’Midsommersangen’, ’Vuffeli vov’ eller ’Sexchikane’, og det vil nok sætte tanker og følelser i gang hos de fleste.

Annonce:

Bandet startede som en tilfældighed i 1973, som en slags leg. Det udviklede sig til hårdt arbejde med ego’er, der stødte sammen, men også utallige sange, som for altid binder danskerne sammen.

Hele eventyret sluttede dog brat i maj 2011, da forsanger Michael Bundesen blev ramt af to kraftige blodpropper.

Her seks år efter fortæller Michael Bundesen, for første gang, sin version af historien om Shu-bi-dua.

Det hele kan høres i fem programmer på enten DRs podcast eller på P5. Her taler han med Dan Rachlin om tiden før, under og efter Shu-bi-dua, ligesom lytterne også kan glæde sig til en række anekdoter om sangene.

Programmerne hedder ‘Ærlig talt – Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen’.

 

Tilgængelighed

Programmerne vil blive udsendt på DR Podcast, med et nyt afsnit hver fredag fra d. 19/5 og frem.

Serien sendes også senere på sommeren på radiokanalen P5. Det er hver lørdag kl. 15:03, startende d. 1/7.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.