Forside * Featured

Apple opdaterer alle laptops i juni

-

Apple vil tage kampen op med Microsoft og opgraderer alle laptops i juni, lyder det fra kendt journalist.

Apple planlægger med en komplet opgradering af deres laptops. Det skriver den kendte journalist, Mark Gurman, der i årene har haft godt styr på detaljerne i Apple-nyhederne.

Annonce:

Ifølge Mark vil det ske i forbindelse med Apples udviklerkonference WWDC i juni. Det skriver han på erhvervsmediet Bloomberg.

Årsagen er angiveligt at imødekomme den stigende konkurrence fra Microsoft, der med Surface-produkterne nu forsøger at tage markedsandele fra bl.a. Apple.

Ifølge Mark Gurman så kommer Apple med 3 nye MacBooks:

  • En ny 12″ MacBook med en hurtigere Intel processor
  • En ny MacBook Pro med en hurtigere Kaby Lake processor fra Intel.
  • En ny MacBook Air med en ny og opdateret processor.

MacBook Air har tidligere været rygtet på vej ud, men salget skulle fortsat være overraskende stærkt, så derfor ventes Apple klar med en opdatering nu.

Hverken Apple eller Intel har kommenteret på oplysningerne overfor Bloomberg.

Apples keynote på WWDC er 5. juni om aftenen dansk tid.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.