Waoo: Tv-markedet har brug for modernisering af rettighedssystemet

Waoo: Tv-markedet har brug for modernisering af rettighedssystemet

Udsendt af BFE. Bringes uredigeret i sin helhed.

Her er det Waoos adm. direktør Jørgen Steensgaard, som bl.a. efterlyser en modernisering af rettighedssystemet.

Q: Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

A: “TV-mediets berettigelse i dag står og falder med branchens evne til i fællesskab at imødekomme kundernes forventning til fleksibilitet, funktionalitet og pris. Og her har vi som branche nogle ret tydelige udfordringer – vi kæmper stadig med rent faktisk at kunne levere et produkt, som en stigende andel af kunderne efterspørger.

For at vi rent faktisk kan sikre den fortsatte relevans for og udbredelse af dansk indhold, må det tilsikres, at de danske og udenlandske aktører ligestilles i konkurrencen om kunderne. Det forudsætter, at systemet for rettighedsbetaling moderniseres – det kan ikke være rigtigt, at der forskel på de enkelte aktører, der bringer indholdet ud til kunderne, udelukkende baseret på, om man benytter den ene eller anden teknologi.

En anden udfordring set fra distributørernes position i markedet er den store diskrepans, der er mellem kundernes ønske om at have adgang til frit at vælge kanaler og indhold og rettighedshavernes modvillighed mod at gøre dette muligt.

Endelig er det i min optik også et stort problem, at digital funktionalitet er så højt prissat, som tilfældet er. Den voldsomme betaling, som i dag pålægges de digitale tjenester, er med til at hæmme innovationen og udviklingen af de funktioner, som er essentiel for at sikre, at der fortsat er TV-kanaler, som det danske indhold kan vises på! Hvorfor er der overhovedet denne interessemodsætning – vi burde vel som branche have fælles interesse i at levere godt, relevant indhold til kunderne?”

Q: Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

A: “I forhold til det evigt tilbagevendende spørgsmål, om det danske indhold vil kunne klare sig uden politisk beskyttelse, er jeg ikke så bekymret. Hvis blot indholdet er relevant nok og nemt tilgængeligt for kunderne, så skal det nok kunne klare sig i konkurrencen med det udenlandske indhold.

Jeg er tilhænger af at lade fri efterspørgsel drive udviklingen, hvis det på nogen måde er muligt, men der er nogle udfordringer i den danske mediebranche, som nødvendiggør regulering. Det vigtigste for branchen er at sikre, at vi har stærk, fair konkurrence i alle led i værdikæden. Det sikrer i sidste ende indhold af høj kvalitet, det sikrer innovation og det sikrer de bedste priser for forbrugerne. Hvis den konkurrence kun kan skabes ved hjælp af forskellige former for regulering, så må det være sådan.”

Q: Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

A: “Først og fremmest skal vi forholde os til, om vi ønsker bedre eller blot mere finansiering? Politikere og branche bliver nemt fanget i en diskurs, hvor mere er bedre. Måske det ville være mere frugtbart at forholde sig til, om vi gør tingene på den rigtige måde?

Målet bør være at skabe de bedste vilkår for hele den danske mediebranche – nogle steder vil det betyde deregulering, mens det på andre områder er gavnligt med ny regulering. Jeg håber, at det igangværende finansieringsudvalg tør kigge på, om de nuværende finansieringsmodeller er de rigtige, og ikke blot bevidstløst tilstræbe at udvide den nuværende regulering. Jeg håber, vi får benyttet lejligheden til at gennemtænke hele finansieringsmodellen, så vi får en model, der er gearet til fremtiden.”

Q: Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

A: “Desværre, jeg nærer ikke synderligt store forhåbninger. Jeg savner fremdrift og politisk mod. De eksisterende kommissorier og politiske udmeldinger indikerer, at vi ender med at bevare status quo, eller i hvert fald en variant heraf. Bare den tid, det tog at nedsætte udvalg til finansiering af dansk indhold, var nedslående.”

Q: I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

A: “Hvis spørgsmålet går på, om vi skal satse på mere statsfinansieret TV-indhold, er der set fra min stol ikke noget behov. Der findes i forvejen licensmidler, fonde og puljer, så udfordringen er nærmere, at disse er underlagt begrænsninger. Man kunne med fordel gøre det nemmere for flere at få fat i de midler. At sætte produktion af indhold på finansloven vil være den helt forkerte vej at gå – selvom det selvfølgelig kan blive en konsekvens for DR, hvis man ikke kan finde en levedygtig erstatning for licensen.”

Q: Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

A: “Hvilken finansieringsmodel, der fylder mest, afhænger i høj grad af, hvor i branchen man sidder. For os i distributionsleddet er der stort behov for at få etableret bedre vilkår for levering af danske indhold til kunderne. Og her er der bestemt nogle helt klare forbedringsmuligheder, eksempelvis en reform af retransmissionsmodellen.”

Q: Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

A: “Jeg mener ikke DRs rolle i det danske medielandskab er ikke til at komme uden om. Politikerne bør tage fløjlshandskerne af og give DRs størrelse og dominans af hele branchen et grundigt forårseftersyn.

Desuden er det vigtigt, at der sker en modernisering af systemet for rettighedsbetaling og retransmisson, så vi får gjort op med den utidssvarende teknologidiskrimination og modstand mod innovation, som begrænser vores mulighed for at møde kundernes ønsker og den internationale konkurrence.”