Forside * Featured

De nye ’Avatar’-film begynder at lande i 2020

-

Der vil være gået 11 år fra den første films premiere, til vi får toeren at se.

James Camerons ’Avatar’-serie er blevet udskudt utallige gange, så måske skal man også tage denne nyhed med et gran salt.

Annonce:

Men kilden til nyheden er selve produktionsholdet bag filmene, så det er i hvert fald ikke rene rygter. Cameron og resten af ’Avatar’-teamet bekendtgjorde på Facebook, at den næste film i serien er sat til at få premiere 18. december 2020.

Seriens tredje film følger allerede året efter, 17. december 2021, og derefter kommer der et hul på tre år, inden de sidste to film får premiere henholdsvis 20. december 2024 og 19. december 2025.

Hvis du nu sidder og tænker ”Men skulle der ikke kun komme tre nye film”, så er det helt forståeligt. Det var oprindeligt meningen, men sidste år bekendtgjorde James Cameron, at han ikke kunne få presset historien ind i tre film, så det blev til fire i stedet.

Det spændende ved filmene er naturligvis, hvad Cameron og hans hold opfinder til lejligheden. Cameron var en pionér indenfor brug af moderne computergrafik i film med ’The Abyss’, ’Terminator 2’ og så naturligvis ’Titanic’. ’Avatar’ var den første film, der tog den nye 3D-teknologi i biograferne alvorligt og åbnede for dermed for et helt nyt marked, der stadig eksisterer her otte år senere.

Angiveligt skulle en af Camerons nyskabelser have at gøre med HFR – High Frame Rate, som Peter Jackson også legede med i hans ’Hobbit-film.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.