En af de film, der er store forventninger til i år, er Marvels opfølger til megahittet ’Guardians of the Galaxy’.
Toeren ser ud til at blive lige så meget sjov og ballade som den første, og som altid med Marvel-film, skal man blive hængende helt til den sidste rulletekst er strøget forbi skærmen, hvis man ikke vil gå glip af en såkaldt ’post-credit’-scene.
Men der er åbenbar særlig god grund til at blive hængende efter ’Guardians of the Galaxy Vol. 2’.
Der er nemlig hele fem post-credit-scener efter filmen. Filmen blev vist for den amerikanske presse mandag aften, og flere medier har afsløret det høje antal post-credit-scener.
https://twitter.com/JamesGunn/status/854214331730407427?ref_src=twsrc%5Etfw&ref_url=http%3A%2F%2Fwww.theverge.com%2F2017%2F4%2F18%2F15340008%2Fguardians-of-the-galaxy-vol-2-four-post-credit-scenes
Screenrant tweetede endda ud, at der var fire scener, hvorefter instruktøren af filmen, James Gunn, protesterede og sagde, at der skam var fem.
’Guardians of the Galaxy Vol. 2’ har premiere 27. april i Danmark.