Forside * Fokus

Copenhagen Blinds: Ny dansk smart-persienne

-

Nu kommer der en ny digital persienne fra Art Andersen CPH, Copenhagen Blinds er en dansk smart-persienne.

Nu kommer der en ny persienne på markedet, der kan styres af tablet og smartphone, både hjemme og ude.

Annonce:

Det er danske Art Andersen CPH, som udvikler intelligent designtilbehør til vinduer og døre, der nu er klar med persiennen Copenhagen Blinds.

En løsning, der ifølge producenten, flytter grænserne markant for, hvad man i dag forstår ved en persienne, med kombinationen af design og betjening.

 

 

“Copenhagen Blinds er den topmoderne persienne, hvor teknologi og stil i høj grad er i fokus. Persiennen har et dansk, strømlinet design, som matcher de klassiske, nordiske designtraditioner til et moderne ’smart home’, som eksempelvis indeholder mærker som B&O og Stelton”, forklarer business development manager hos Art Andersen CPH, Michael Buch Sandager.

Helt konkret betjenes persiennen trådløst via den specialudviklede ’’Art Andersen CPH’’-app. Her kan man gruppere og navngive persiennerne med titler som ’’persienner i stuen’’ eller ’’køkkenpersienner’’ og således styre nogle få udvalgte.

Derudover kan man med telefonen som fjernbetjening eksempelvis hæve og sænke Copenhagen Blinds, tidsindstille efter døgnrytme eller modtage notifikationer, når de enkelte persienner skal genoplades.

Copenhagen Blinds motorer er batteridrevet og opererer stort set lydløst. En opladning tager 3 timer og batteriet holder strøm til 6.-9. måneders brug.

De kan også leveres med vægkontakt, så de kan styres uden at finde smartphone eller tablet frem.

 

 

Bedre solafskærmning til hjemmebiografen

Disse persienner adskiller sig også på evnen til at afskærme sollys, når det ønskes. Ved hjælp af en særlig konstruktion har Art Andersen CPH formået at sikre en langt mere effektiv solafskærmning:

“De fleste kender en af de klassiske ulemper ved persiennen: Lamellerne står ikke lodret, og derfor kommer der lys ind, selv når de er lukkede. Copenhagen Blinds har en patenteret optrækssnor integreret, hvilket sørger for, at rummet stort set kan mørkelægges. Samtidig betyder det, at lamellerne heller ikke har huller i midten, hvor sollys ellers kan slippe igennem”, fortæller Michael Buch Sandager og fortsætter:

“På den måde kan man nemt undgå overophedning af boligen, da Copenhagen Blinds kan tidsindstilles, så de eksempelvis lukker hver eftermiddag, når solen står mod ruden. Det er også effektivt i forhold til at reducere risikoen for indbrud, da det udadtil syner af aktivitet i hjemmet”.

Copenhagen Blinds kan indstilles med timer, favoritpositioner og individuelle, selvvalgte scenarier som eksempelvis TV-tid. Her indstiller man første gang persiennerne, så det passer med, at belysningen udefra er dæmpet, og solens stråler ikke går i TV-skærmen, så man næste søndag ved TV-tid let kan vælge det tidligere tilpasset scenarie.

 

 

Let at rengøre

Derudover skiller den nye konstruktion sig ud ved, at lamellerne kan tages ud én af gangen, skiftes og rengøres uden, at det kræver det store arbejde:

“Vi er gået efter en simpel konstruktion, der er nem at vedligeholde. Det vil sige, at man kan trække lamellerne sidelæns ud af stigbåndene enkeltvis, når man ønsker en grundig rengøring af dem, og derefter sætte dem i igen. På den måde kan én lamel også udskiftes, hvis den skulle få et knæk, og man undgår dermed at skulle købe helt nye persienner”, slutter han.

Copenhagen Blinds produceres i tre farver; sort, hvid og sølv.

 

Pris og tilgængelighed

Priserne for Copenhagen Blinds (alle farver) starter ved 549 euro, svarende til kr. 4.100 per smart-persienne.

De er klar til salg nu og kan bestilles på deres hjemmeside.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.