Forside * Nyheder

B&O PLAY P2: En kraftfuld Bluetooth-højttaler i rejseformat

-

Beoplay P2 er en ny bærbar højttaler fra B&O PLAY. Denne gang i et rejseformat der passer lige ned i lommen eller tasken.

Tap to gange med fingeren på gitteret i anodiseret aluminium for at spille musik eller sætte musikken på pause. Ryst for at springe et musiknummer over.

Annonce:

Beoplay P2 er en lille ny bærbar højttaler, der passer perfekt i tasken eller lommen, tilsat smart betjening og en større lyd end man lige skulle tro størrelsen taget i betragtning.

Dette nyeste medlem af Bluetooth-højttalere i B&O PLAY er designet af Cecilie Manz, og materialevalget er perleblæst aluminium og ægte læder. Den har en afrundet blød form, der ligger perfekt i hånden – som en sten, man finder på stranden.

 

 

“Vi har udviklet en personlig højttaler, du har lyst til at tage med dig. Beoplay P2 er et fantastisk stykke dansk design og et studie i elegant håndværk. Den er resultatet af 90 års erfaring med lyd og akustik og har en lydkvalitet uden sidestykke i denne kategori”, fortæller Matthias F. Ørum-Hansen, Director of Concept and Design hos B&O PLAY, og han fortsætter:

“Vi besluttede os for at fjerne alle knapper og skabe et smukt design med en enkel og magisk brugeroplevelse, der kan brugertilpasses i Beoplay App. Ved at tappe to gange med fingeren eller ryste højttaleren kan du afspille musik, sætte den på pause og skifte nummer, starte din foretrukne voice-assistent eller ændre lydprofilen i ToneTouch – og så kan du indstille Beoplay App til at vække dig med den musik, du faldt i søvn til, så du kan genopleve dagens sidste store øjeblik, når du vågner og skal gøre dig klar til en ny dag”.

 

 

Udnytter erfaringerne fra Beoplay A1

Lyden i Beoplay P2 er fyldig og rummelig, så alle får den samme gode lydoplevelse, uanset hvor de befinder sig.

I arbejdet med bassen tog Bang & Olufsens lydingeniører udgangspunkt i den imponerende dybe bas i den lille Beoplay A1 (læs vores anmeldelse af den her).

De videreudviklede Beoplay A1’s mellemtoneenhed og designede en ny til Beoplay P2 med en keglekonstruktion i anodiseret aluminium.

Diskantenheden i Beoplay P2 er den samme ¾” soft dome-enhed af tekstil, som også bruges i Beoplay A1 – det sikrer en høj detaljeringsgrad og en perfekt gengivelse af de højeste frekvenser.

Den indbyggede højtydende DSP-processor gør det muligt at anvende stejle filtre og avanceret klangbalancekontrol, så lyden kan skræddersys til den enkelte brugers præferencer.

Højttalerenhederne drives af to 15 watt RMD klasse D-forstærkere med en maks.-effekt på mere end 2 x 50 watt.

 

 

Indbygget mikrofon

Beoplay P2 har en indbygget mikrofon, som gør det muligt at besvare telefonopkald, og takket være polymerbasens særlige design er mikrofonens følsomhed over for tale ens 360 grader rundt om højttaleren.

Dermed kan personen i den anden ende let genkende stemmer, uanset hvor folk taler fra – bare de er i nærheden af mikrofonen.

Som tilbehør kan du købe et etui i sort læder.

Beoplay P2 fås i farverne Black, Sand Stone og Royal Blue.

 

 

Pris og tilgængelighed

Beoplay P2 koster kr. 1.299,-

Læder-etui koster kr. 279,-

Kommer til salg i butikkerne nu.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.