Venter du på LG OLED Wallpaper TV? Så kan du gøre et ‘kup’ denne weekend.
Et af årets mest interessante tv-nyheder må være det supertynde LG Signature Wallpaper TV.
Et TV der er få millimeter tykt og hænger helt tæt til væggen, mens elektronik og tilslutningerne er “gemt” væk i den tilhørende soundbar.
Det er et TV der vandt hovedprisen på CES-udstillingen i januar, som “Best of show”.
Se også: LG Signature Wallpaper OLED TV galleri
Dengang blev det meldt ud at prisen for et 65″ tapet-tv ville ende på ca. 75.000 kroner ved introduktionen.
Nu er det kommet på forudbestilling hos udvalgte forhandlere, og prisen endte på kr. 64.999,- for first movers der forudbestiller nu.
Skarp intropris
Nu er Elgiganten på Strøget i København klar med en ekstra skarp pris.
- Få et 65″ LG Signature OLED TV W7 for kr. 49.999,-
- Og så følger der et nyt LG 55″ UHD 8-serie LED TV til en værdi af kr. 14.999,- med i prisen.
Tilbudet gælder forudbestilling i butikken denne weekend (4. – 5. marts).
Man må dog vente noget tid på investeringen. LG påbegynder først leveringen af deres Wallpaper TV fra slutningen af april.