Forside * Featured

Intelligente elmålere er ikke særligt intelligente

-
Forskningen er publiceret i IEEE Electromagnetic Compatibility Magazine

Såkaldt smarte elmålere kan vise helt op til 582% for højt forbrug.

Det viser en ny undersøgelse fra University of Twente i Holland. Her har tre forskere testet 9 forskellige smart-målere til el. De konstaterer ikke bare, at der er tale om stor unøjagtighed – de dokumenterer også at disse unøjagtigheder kan resultere i en måling, der er 582% for høj.

Annonce:

Det er den højest målte unøjagtighed for målere, der benytter sig af den såkaldte Rogowski-spole-teknologi. Langt de fleste af målerne bruger en sensor baseret på en Rogowski-spole, og forskerne kunne få dem alle til at vise helt forkerte tal.

Andre målere, der benytter sig af den såkaldte Hall-metode, viste til gengæld op til 32% for lidt på strømforbruget, hvilket jo unægtelig er at foretrække frem for 582% for meget.

Eksperimentet foregik ved at sætte et antal elpærer, der svarer til antallet i en normal, hollandsk husstand, til at stå og lyse konstant.

Eftersom forskerne har anonymiseret målerne, er det ikke til at sige om nogle af målertyperne også sidder på væggene hos danske husstande. Men en hurtig Google-søgning viser, at visse af de Echelon-målere, der benyttes af blandt andet NRGi og SEAS-HVC også bruger Rogowski-spoler.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.