Forside * Nyheder

Facebook vil vise deres fremtids-hardware i april

-

Når Facebooks udviklerkonference, F8, løber af stablen i april, kommer vi ikke kun til at høre nyt om den sociale medieplatform.

Der kommer angiveligt også en del nyt om, hvad der sker inde i Building 8. Denne bygning, der lige så meget er et koncept, er Facebooks udviklingslaboratorie for vilde projekter, der i høj grad også omfatter hardware (der intet har med Oculus at gøre – de kører deres eget VR-løb).

Annonce:

Business Insider har kilder, der siger, at vi kan få en del af projekterne at se i mere eller mindre færdige tilstande. Der er snak om droner, og det vides ikke, om det er de droner, Facebook gerne vil have til levere trådløst Internet til fjerne egne af verden. Der er også snak om devices til sundhedssektoren.

Hvad der dog måske er mere interessant for almindelige forbrugere, er de Augmented Reality-tiltag, som Facebook angiveligt har gang i. Mark Zuckerberg har tidligere nævnt, at Facebook arbejder på AR-briller, der fungerer som almindelige briller, med et grafik-overlay på indersiden af linsen.

Building 8 ledes i øvrigt af Regina Dugan, der før hun kom til Facebook førte vilde idéer ud i livet i ATAP-laboratoriet hos Google, og før det gjorde hun det samme hos det amerikanske militærs forsknings-agentur, DARPA.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.