Selskabet bag Denon, Marantz, HEOS by Denon og Boston Acoustics er nu på hænderne af et amerikansk investeringsselskab.
D+M Group er blevet solgt. Køber er amerikanske Sound United LLC, der er en del af det private amerikanske investeringsselskab DEI Holdings.
Dermed kommer mærkerne Denon, Marantz, HEOS by Denon og Boston Acoustics på nye hænder, og kommer i fold med andre brands som Polk Audio, Definitive Technology og Polk BOOM.
D+M Group er den største leverandør af AV-Receivere i verden, og har med HEOS en fod indenfor på det lukrative marked for trådløse musiksystemer til hjemmet, mens Sound United er den største leverandør af højttalere til det nordamerikanske marked.
D+M Group glider ind i det eksisterende selskab og det nye fælles selskab fortsætter under navnet: Sound United.
Købssprisen er ikke oplyst.
Annonce: