Technics SL-1200GR og SL-1210GR er de seneste pladespillere, og de bliver billigere end ventet.
Da Technics løftede sløret for en ny og billigere udgave af den nye SL-1200 i forbindelse med CES-udstillingen i januar, der var forventningen at den danske pris ville ende på kr. 15.000,-
Det viser sig nu at den bliver lidt billigere. Panasonic har valgt at prissætte dem til kr. 12.499,- i Danmark.
Ok, måske ikke super lavpris. Men i forhold til de 30.000 kroner, som storebror SL-1200 koster, der er GR-modellerne en billigere udgave.
SL-1200GR er sølvfarvet mens SL-1210GR er sort.
SL-12x0GR modellerne er også direkte drevne pladespillere, efter den samme designfilosofi som den dyre topmodel.
Man får også stadig en god, tung pladetallerken på 2,5 kg inklusive gummimåtten – det er næsten et kilo tungere end den sidste udgave af de ”gamle” modeller i SL-1200-serien. Gummimåtten skulle også være dobbelt så god til at dæmpe stød og bulder som de gamle modeller.
Endelig kan SL-1200G også prale af guld-stik på tonearmen, der i øvrigt er håndsamlet af, hvad Technics kalder ”japanske kunsthåndværkere”.
Pris og tilgængelighed
Panasonic SL-1200GR (sølv) og SL-1210GR (sort) lanceres til kr. 12.499,-
Kommer i butikkerne i slutningen af maj.