Forside * Nyheder

Telenors internetudbyder skal blokere piratsider i Sverige

-
Foto: Shutterstock.com / recordere.dk

Ny dom i Sverige pålægger Internetudbyder at blokere for sider med pirat-film og -tv.

En ny dom i Sverige pålægger internetudbyderen Bredbandsbolaget at blokere for ulovlige sider med pirat-film og -tv. Dommen blev afsagt i den svenske landsret (Hovrätten) og går imod en tidligere afgørelse i byretten. Det skriver SVT.

Bredbåndsbolaget er en internetudbyder under Telenor i Sverige, og den nye dom skal hindre at internetkunderne har direkte adgang til filmdelingstjenesterne fra Pirate Bay og Swefilmer.

Annonce:

Bag den oprindelige stævning stod Universal Music, Sony Music, Nordisk Film og SF Film. De fik opbakning fra blandt andet TV4, MTG (Viasat), Discovery, C More og SVT.

Hos den svenske filmbranche er der glæde over den nye dom.

Vi glæder os over, at retstilstanden er afklaret. Dette er et skridt i den rigtige retning“, fortæller Per Strömbäck, repræsentant for filmbranchen, til SVT.

Hos Telenors internetudbyder, Bredbandsbolaget, mener de at der er tale om at censurere indhold, hvis udbyderne på den måde tvinges til at blokere for udvalgte sider på internettet.

“Det rejser mange spørgsmål: Hvad betyder det for de svenske Internet-brugere? Hvilke ansvarsområder vil vi ? Vi er meget overraskede over dette resultat”, fortæller Jonas Jegerborn, direktør for Bredbandsbolaget, til SVT.

Hvis Bredbandsbolaget ikke følger dommen så pålægges de en bøde på 500.000 svenske kroner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.