På en presseevent i Boston i USA åbnede Sonos endeligt låget for hvad deres planer er med de mange forskellige personlige assistenter der er dukket op. Sonos ønsker at understøtte dem alle.
Sonos ønsker ikke at stå tilbage for sine konkurrenter, der allerede har annonceret support for Alexa. I efteråret viste Sonos en prototype, og i dag var der “live demo” af Alexa integrationen i Boston.
Gratis opdatering til alle enheder
Alexa bliver en gratis opdatering som kommer til alle deres enheder, og rygterne går også på at fremtidige højttalere ligesom den nyere Play:5 får indbygget mikrofon, så man ikke behøver at have en Amazon Echo enhed ved siden f.
Sonos software vicepresident Antoine Leblond viste Alexa funktionaliteten i Boston, og der er noget at glæde sig til fortæller kilder til recordere.dk.
“Alexa, play David Bowie on Sonos”, og så begyndte højttalerne at spille musik med David Bowie. Man kan også skippe og pause musik via stemmekommandoerne.
Softwaren er stadig under udvikling, men bliver frigivet gratis i år. “Lige nu samarbejder vi tæt med Amazon for at sikre at folk får en god og velkendt Sonos oplevelse” fortæller Antoine Leblond til pressen.
Ikke kun Alexa
Leblond understreger at Alexa kun er begyndelsen, og man også gerne kommer med support for Siri og Microsoft Cortana. Vi ønsker at bygge en platform der ikke er låst til en enkelt teknologi fortæller Antoine Leblond. Dette har vi også gjort med vores support for mange forskellige musiktjenester.
Sonos ønsker i fremtiden at have en strategi med tre hovedområder, Stemme kontrol, 3-part musiktjenester med betaling og det forbundne hjem (IoT).