Forside * Fokus

Fremtidens OLED TV? – Panasonics usynlige TV

-
Foto: recordere.dk

Her er TV’et der “forsvinder” ud af syne når det slukkes, uden at det flytter sig.

I denne uge løftede Panasonic sløret for deres europæiske elektronik-nyheder. Men i udstillingen var der også plads til prototyper der viser hvad fremtiden bringer, og dette er en af dem.

Panasonic har forsket i usynlige TV i flere år, altså displays der er gennemsigtige når de ikke benyttes, men det er først med OLED TV at teknologien er nået et niveau som virkelig tager form.

Annonce:

Når man ser Panasonics usynlige OLED TV i aktion til normalt TV, så ligner det et almindeligt TV. Men når det så slukkes så bliver det gennemsigtigt.

Panasonic har tidligere vist teknologien frem som et TV der var monteret i en glaslåge i en reol, men det TV vi fik set her var fritstående.

Hvornår teknologien her er moden til et produkt på markedet må vi vente at se. Men når TV’et her var tændt, så var der intet som signallerede at det var et TV med gennemsigtige egenskaber.

 

Panasonic: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.