Forside * Nyheder

IoT termostat klar i Danmark med både Homekit og Alexa support

-
Tado Smart Radiator

Den tyske termostatproducent Tado kommer til Danmark via en ny distributør EET Europarts. Det betyder at man snart kan koble alle sine radiatorer på enten Apple HomeKit eller Alexa, og så styre varmen fra sin smartphone.

På IFA 2016 præsenterede tyske Tado deres nye IoT termostat, der kan bruges på danske radiatorer. De forbindes enten via app eller diverse IoT protokoller og kan så styres via skyen. Tado havde på det tidspunkt ikke en dansk distributør, men det er der nu ændret på.

“IoT har holdt sit indtog, og spiller i dag en vigtig rolle for måden vi lever på. Masser af IoT-produkter til det smarte hjem er allerede på markedet og har fundet vej til tusindvis af husstande over hele verden,” siger Group CEO John Thomas, EET Group. “Produkter og løsninger der på intelligent vis kan styre indetemperaturer er blandt de Smart Home produkter, der genererer mest værdi for brugerne, fordi der her kan opnås flest besparelser og flest fordele for brugerne. Derfor er netop denne produkttype blandt de vigtigste i kategorien, og vores partnerskab og distributionsaftale med tado er således et perfekt afsæt til at opbygge forretningsområdet for Smart Home.”

Annonce:
Tado Smart thermostat

Aftalen med tado omfatter distributionsrettigheder for den komplette tado produktportefølje i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og de første produkter er klar til at blive lanceret.

Produkterne fra tado kan forbinde både gamle og nye varmeanlæg til internettet via intelligente termostater (Smart Thermostats), som giver brugerne mulighed for nemt og enkelt at styre og kontrollere indetemperaturer i boligen, og opnå besparelser på op til 31 % af deres energiforbrug.

De nye tado termostater kan anvendes i boliger der ikke har eget centralvarmeanlæg, og hvor brugeren ønsker at styre temperaturer i individuelle rum, eller på individuelle radiatorer.

Tredje generation af tado produkterne (v3) har avancerede funktioner og kan blandt andet stemmestyres, f.eks. via Alexa (Amazon Echo), og integreres via IFTTT og Echo.

Et Starter Kit udgør den nødvendige basisinstallation for en tado løsning. tado tilbyder to typer af Starter Kits: En til boliger med eget varmeanlæg, og en til boliger med radiatortermostater. Hvert Starter Kit indeholder en Internet Bridge, som sættes i internetrouteren, og dermed forbinder alle tado enhederne til internettet. Extension Kit og ekstra termostater kan tilføjes til flere zoner og flere rum.

 

Priserne i Danmark

  • Tado Smart Radiator Thermostat StarterKit   1.499,- DKK
  • Tado Smart Radiator Thermostat 599,- DKK
  • Tado Smart Thermostat StarterKit 1.999,- DKK

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.