Forside * Nyheder

Nu hedder Tesla bare Tesla

-

Den havde du nok ikke set komme, hva’ ?

I daglig tale har Elon Musks revolutionerende firma ikke heddet ret meget andet en Tesla i mange år. Men dets officielle navn var faktisk Tesla Motors.

Annonce:

Firmaet laver jo primært elektriske biler, men i takt med at de udvikler deres batteriteknologi til også at kunne bruges i andre sammenhænge end elbiler, giver det mere og mere mening ikke at binde sig fast på ”motors”-navnet.

Det er sket officielt med en registrering hos de amerikanske myndigheder.

Tesla købte for nyligt Solar City, som sælger og leaser solpaneler, og Tesla har også udviklet det store hjemmebatteri Powerpack og tagsten med indbyggede solceller.

Der er næppe nogen tvivl om, at planen for fremtiden er at komme ud over elbilerne og være lige så innovativ i måden at skabe og distribuere strøm på, som manden, firmaet er opkaldt efter.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.