D-Link Omna 180 HD er et overvågningskamera til hjemmet godkendt til Apple Homekit.
D-Link lancerer nu Omna 180 HD overvågningskamera (DSH-C310).
Sammensmeltningen af Omna og HomeKit gør det muligt at være til stede i hjemmet, selvom man ikke er der fysisk. Teknologien giver overblik og sørger for, at man hele tiden kan følge med i, hvad der sker via sin iOS-enhed. Fx kan man holde øje med sine børn, eller tjekke hvad kæledyrene laver når de er alene.
Kameraet har et 180-graders vidvinkelobjektiv, der fanger hele rummet fra væg til væg. Opløsningen er Full HD 1080p, med night vision og microSD-kortplads.
Lyden kan sendes i begge retninger. Så der kan tales med eksempelvis kæledyret hjemme, mens man er på farten.
For sikkerheden, der har kameraet end-to-end-kryptering og kræver godkendelse af enhedsforbindelser med iPhones, iPads og iPod touch.
Få kontrol over hele hjemmet
Hvis kameraet registrerer bevægelse, når man ikke er hjemme, kan man modtage en advarsel og et live-snapshot af, hvad kameraet ser, direkte på sin iPhone eller iPad.
Omna 180 HD-kameraet spiller sammen med alle Apple HomeKit-enheder, og det betyder, at man også kan indstille fx lys og alarmer i hjemmet til at tænde, når kameraet registrerer bevægelse.
Pris og tilgængelighed
D-Link DSH-C310 koster kr. 1.690,-
Sælges på Apples online-butik nu og er på vej ud i Apple-butikkerne.
Om D-Link Omna 180 HD180-graders udsyn – Omna stammer fra det latinske ord ‘omnis’, som betyder altomfattende. De fleste kameraer har en begrænset optik på 130 grader, så den særlige 180-graders løsning giver et langt bedre overblik af hele rummet med bare ét kamera. Dynamisk video-streaming – Video-bitraten tilpasser sig hele tiden den båndbredde, der er tilgængelig, for at sikre fejlfri drift. Lyd i begge retninger – Lyt tog tal ved hjælp af kameraets indbyggede mikrofon og højttaler. Fx kan du kommunikere til din hund, hvis den (igen) kravler op i sofaen, mens du ikke er hjemme. Night vision – Selv i komplet mørke kan du se på en afstand af fem meter ved hjælp af infrarødt nattesyn. Lokal optagelse – Optag et videoklip lige så snart, der registreres bevægelse, direkte på et microSDXC-kort på op til 128 GB. Det giver en fleksibilitet, fordi man ikke skal gå på kompromis med netværk eller båndbredde – og man slipper samtidig for månedlige gebyrer for at lagre i skyen. Omna App – Få adgang til en række avancerede egeskaber med den gratis Omna Companion-app. Stilrent design – Med et elegant, diskret og stilrent look er kameraet designet til at blende ind i dets omgivelser i det moderne hjem eller på kontoret. Bevægelsessensor – Kameraet opfanger bevægelser, som automatisk kan igangsætte videooptagelse, alarmer og lys. * For at kontrollere Omna 180 HD-kameraet med fjernadgang, kræver det et Apple TV (minimum af 4. generation) med enten tvOS 10.1 eller senere versioner, alternativt en iPad med iOS 10.1 eller nyere versioner. |