Efter lange forhandlinger er der enighed om en model for lavere roamingpriser indenfor EU.
Der er kommet et gennembrud i forhandlingerne om lavere roamingpriser indenfor EU.
Godkendes aftalen i både EU’s ministerråd og Europa-Parlamentet, vil det som hovedregel være slut med mobilkundernes ekstrabetaling for roaming i EU fra den 15. juni i år.
Væsentlig gennembrud
“Der er sket et vigtigt gennembrud i forhandlingerne om de nye roamingregler. Fra dansk side har vi kæmpet hårdt for, at forbrugere i videst mulig omfang skal kunne bruge deres telefon i EU, uden at det koster ekstra i forhold til deres hjemlige abonnement”, fortæller energi-, forsynings og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, og han fortsætter:
“Det er vigtigt for mig, at reglerne kommer hurtigt på plads, så forbrugerne allerede fra denne sommer kan få glæde af langt lavere roamingpriser”.
Lavere engrospriser
Fra dansk side har der været fokus på at nedbringe de såkaldte engrosprislofter, der er afgørende for den pris, som fx danske mobilselskaber betaler, hver gang deres kunder bruger mobilen i et andet EU-land.
Hvis engrosprislofterne er for høje, kan det betyde, at danske teleselskaber lukker for muligheden for at roame i nogle af deres billigste abonnementer eller at teleselskaberne er nødt til at hæve de hjemlige abonnementspriser.
”Det ser ud til, at det samlet set lykkes at nedbringe de såkaldte engrosprislofter for data. Det har jeg kæmpet hårdt for, fordi det er nøglen til en aftale, der er god for både forbrugerne og teleselskaberne i Danmark”, siger energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Inden reglerne kan træde i kraft skal aftalen godkendes af Europa-Parlamentet og af EU’s medlemslande i Rådet. Sker det, kan de nye roamingregler – og dermed de lavere priser – træde i kraft fra 15. juni i år.
Overordnede principper for de nye roamingreglerDet overordnede princip for de nye regler bliver, at tale og sms på rejser i EU som udgangspunkt ikke må koste mere end kundens hjemlige pris. Dette princip gælder som udgangspunkt også for dataforbrug. For abonnementer, der indeholder muligheden for at roame i EU, skal forbrugerne kunne anvende en vis mængde dataroaming uden ekstrabetaling. Samtidig bliver prisen for yderligere dataforbrug markant lavere end i dag. Den mængde data, som kunden får ret til at bruge i andre EU-lande uden mérbetaling, vil afhænge af prisen på kundens abonnement og det gældende engrosprisloft. Mængden af data til den nationale pris vil løbende stige i takt med, at engrosprislofterne falder over de kommende år. Der bliver ikke stillet krav om, at abonnementer skal indeholde muligheden for at roame.
Prislofter for engrospriserAftalen betyder, at engrosprisloftet for data vil fra juni 2017 falde år for år frem mod 2022. De priser, som forhandlerne i nat er blevet enige, er som følger: Juni 2017- december 2017: €7.7 pr. GB Der er tale om prislofter, som ligger væsentlig under det, som Rådet stemte om i december. |