Forside * Featured

YouSee: Undskyld – Vi overvejer at kompensere vores kunder

-
Foto: recordere.dk

YouSee har stadig problemer i dele af landet fra det store nedbrud nytårsaften. Nu fortæller YouSee til TV2, at de overvejer at kompensere deres kunder for ulejligheden.

“Vi kan desværre ikke give et tidspunkt for hvornår vi er 100 pct. oppe endnu, men vi har arbejdet hele natten og gør det fortsat indtil fejlen er udbedret.”, fortæller YouSee i en kundemeddelse på Facebook, og selvom de fleste af alle kunder nu har signalet tilbage fortæller en pressemedarbejer til TV2, at man nu overvejer hvordan – og om man skal kompensere de påvirkede kunder.

Annonce:

99 % af tv-kunderne har fået signalet tilbage

Natten igennem har teknikere knoklet for at få tv-signalet tilbage til de kunder, der mistede det i går eftermiddags, og nu nærmer de sig målet.

“Mere end 99 % af tv-kunderne har fået signalet tilbage. Det har været en hård nat, hvor alt disponibelt mandskab har været på opgaven. Opretningen efter nedbruddet har været en kompleks operation, der har betydet, at teknikerne manuelt skulle ud på vores 33 centraler over hele landet og genstarte installationerne”, fortæller kommunikationspartner i YouSee, Nis Peder Kolby.

 

Et meget beklageligt nedbrud

Tv-kunderne har løbende fået signalet tilbage, men rigtig mange har mærket til generne.

“Vi beklager dybt overfor alle de kunder, som dette nedbrud har ramt. Både nytårsaften og nytårsdag er store tv-dage, og derfor er vi enormt kede af dette nedbrud”, siger Nis Peder Kolby.

Der arbejdes på fuld tryk for, at de sidste kunder skal få signalet tilbage. YouSee oplyser, at DR, TV2 og de fleste andre kanaler kører igen, men nogle kan opleve, at nogle få kanaler mangler endnu.

YouSee kan endnu ikke sige noget om årsagen til nedbruddet, men vil melde ud, når der er klarhed over den del.

Og på Facebook er det ikke just positive tilbagemeldinger YouSee får fra deres kunder, men YouSee forsvarer sig med at det er en avanceret operation at få systemerne op igen.

Opretningen efter nedbruddet er en kompleks operation, der betyder, at vi manuelt skal ud på vores 33 centraler over hele landet og genstarte installationerne.

Nedenfor kan du læse den fulde besked fra YouSee på facebook.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.