Den danske TV distributør Waoo er gået hårdt ind i markedet for eSport. Som sponsor på Waoo CS:GO Liga.
Waoo er blevet sponsor for en dansk Counter Strike liga og en dansk FIFA liga. Ligesom Waoo har indgået aftale med Viasport om at distribuere eSports TV-kanalen fra Viasat.
Waoo’s sponsorat kommer blandt andet til at betyde, at Tricked eSports lokaler i Vejle får navnet Waoo House of eSport, og bliver udstyret med både fiber og Waoo’s nye Smart WiFi, så holdet kan nyde alle fordele ved den bedste bredbåndsforbindelse muligt. Waoo har desuden bedt Tricked eSport-holdet hjælpe med ideer og afprøvning af nye produkter.
”Waoo’s overordnede strategiske ambitioner stemmer rigtig godt overens med vores setup i dansk eSport. Dertil leverer Waoo en række produkter, som er essentielle for eSporten, og gennem vores samarbejde vil vi få mulighed for at være en del af udviklingen. Vores målsætning er at blive et af de førende hold i Europa, og vejen til at opnå dette kræver både viden og materiel opbakning, hvilket vi får gennem denne aftale,” siger Morten Høj Jensen, sportschef i Tricked eSport.
Fokus på talentudvikling
Tricked eSport, der holder til i Vejle, er Danmarks største eSports-organisation og gør sig gældende i bl.a. spillene Counter Strike, League of Legends, Call of Duty og FIFA.
Tricked eSport har blandt andet vundet to nordiske mesterskaber i League of Legends samt to verdensmesterskaber i FIFA. Det høje sportslige niveau kombineret med Tricked’s fokus på talentudvikling imponerer Jørgen Stensgaard, administrerende direktør i Waoo.
”Det er efterhånden hævet over enhver tvivl, at de danske eSport-atleter befinder sig i den internationale elite. Miljøet udvikler sig konstant, men det kræver jo også, at der er nogen, som gør det muligt for nye talenter. Det vil vi gerne bakke op om.”
Første turnering for CS:GO ligaen er lige om hjørnet, og på esport.dk kan man læse meget mere om den kommende turnering.