Forside * Nyheder

Undersøgelse frikender Teslas ”autopilot” for trafikdrab

-

Den amerikanske trafikstyrelse, National Highway and Traffic Safety Administration, har frikendt softwaren, der gør Tesla’er delvist selvkørende, for skyld i et trafikdrab.

I maj døde en Tesla S-ejer i Florida, da hans Tesla kørte ind i siden på en stor lastvogn. Han havde sat bilen over på ”Autopilot”, den software, der mere eller mindre gør Tesla’er selvkørende.

Annonce:

I den tilstand skulle bilen selv bremse og tage højde for kollisioner, men det gjorde den så ikke i dette tilfælde.

Alligevel har NHTSA frikendt softwaren efter flere måneders undersøgelse. Softwaren gør konstant chaufføren opmærksom på, at han eller hun skal holde øje med trafikken og være klar til at reagere.

Samtidig er systemet ifølge NHTSA (og Tesla) ikke designet til at tage højde for enhver kollisions-situation, hvilket er grunden til at chaufføren stadig skal være opmærksom og ikke bare kan lade bilen køre sig selv.

Dermed bliver hele affæren nok snarere til en lærestreg for Tesla-ejere om ikke at stole for meget på deres bil, snarere end til sagsanlæg mod Tesla.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.