I et interview med Brancheforeningen Elektronik, der svarer kulturminister Mette Bock på spørgsmål om DR og TV 2.
2017 bliver et vigtigt år for medierne. Regeringen vil privatisere TV 2, og DR skal ‘fokuseres’, mens dagblade og tv-distributører hver især kæmper for at få sat rammer for DRs digitale aktiviteter – det hele skal falde på plads med en ny medieaftale i 2018.
Her kommenterer kulturminister Mette Bock (LA) i et skriftligt interview nogle af de aktuelle spørgsmål på mediemarkedet.
Q: Hvorfor er det nødvendigt at have offentligt ejerskab af elektroniske medier, når det samme ikke gør sig gældende for hverken trykte eller digitale medier?
A: ”Opdelingen i spørgsmålet af medierne i elektroniske, trykte og digitale forekommer mig noget kunstig. Hovedparten af de elektroniske medier – som i Danmark både kan være offentligt og privat ejede – er jo efterhånden digitale. Måske sigtes der med spørgsmålet til, hvorfor DR og TV 2 er offentligt ejede. Når det gælder DR, går opgaven bl.a. på at levere programmer og tjenester, som markedet i sig selv ikke ville kunne tilbyde den danske befolkning. For så vidt angår TV 2, så fremgår det som bekendt af regeringsgrundlaget, at regeringen har en ambition om at privatisere TV 2.”
Q: 12 ud af 22 landsdækkende nationale tv-kanaler er ejet af staten og står for ca. 2/3 af danskernes tv-forbrug. Hvis du skal finde den rigtige balance mellem offentlig og privat eje/drift af tv-udbuddet herhjemme, hvad vil så være den rigtige fordeling opgjort i f.eks. udbud af kanaler eller seertid?
A: ”Jeg mener ikke, det er muligt på forhånd at lægge sig fast på en bestemt andel hverken i forhold til antallet af kanaler eller seertid. For mig er det vigtigste at få defineret, hvilket indhold vi vil tilbyde danskerne. Så må vi efterfølgende tage stilling til, om det er offentlige eller private medier, der skal udbyde indholdet.”
Q: Hvad er det, at en statslig ejet tv-station er særlig god til, og som vi skal bevare?
A: ”Det er vigtigt, vi har et nyhedsmedie som DR, der er helt uafhængig af kommercielle og politiske særinteresser. Men det er vanskeligt at definere, hvad der helt præcist skal til. Først og fremmest skal vi beskrive, hvilket indhold, vi i et lille land og et lille sprogområde som Danmark ønsker. Dernæst skal vi se på, hvem der kan og vil levere. Der leveres allerede i dag masser af god public service fra private medier, men det er ikke sikkert, de kan klare alt.”
Q: Der kan være flere modeller for en privatisering af TV 2, fra en børsnotering til et begrænset udbud til potentielle købere med publicistisk baggrund. Hvad vil ejermæssigt være den ideelle privatisering af TV 2 for dig?
A: ”Det har regeringen ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt.”
Q: Retransmissionsafgiften blev indført i 1985 med åbningen af hybridnettet for at sikre rettighedshaverne indtægter fra distribution af tv gennem kabel-tv-net. Hvorfor skal distributørerne stadig betale afgiften, mens tv-stationerne kan omgå den ved at streame deres kanaler over det åbne internet?
A: ”Der er tale om to forskellige former for udsendelse af tv-programmer. I det ene tilfælde handler det om andre foretagenders videreudsendelse af tv-programmet, mens det i det andet tilfælde er tv-stationers egen tilrådighedsstillelse af tv-programmer på internettet. Juridisk set er tilfældene derfor ikke ens. Der skal naturligvis kun betales det såkaldte videreudsendelsesvederlag, hvis der er tale om videreudsendelse.”
Q: Dagbladene har et historisk lavt oplag samtidig med, at de arbejder på at udvikle nye digitale indtægtsområder med f.eks. web-tv. Ser du mulighed for at definere public service opgaver, som kan udbydes til og løses af dagbladene?
A: ”Ja, jeg er overbevist om, at dagbladene kan løse public service-opgaver. Det har Public service-udvalget også gjort opmærksom på. Hvordan fordelingen og udbuddet skal ske, det må vi se på, når vi har drøftet, hvad der er for noget indhold, vi vil tilbyde danskerne.”
