Forside * Featured

Denne telefon har 7.000 mAh på batteriet

-

De fleste flagskibstelefoners batterier ligger lige nu på omkring 3-4000 mAh.

Men sådan er det ikke med Gionee M2017.

Annonce:

Den har omtrent dobbelt så meget batteri ombord som en almindelig flagskibstelefon, og indeholder et gigantisk 7.000 mAh-batteri. Ifølge producenten betyder det, at du kan tale non-stop i den i 32 timer, se video i 26 timer i træk, og hvis du har et mere normalt smartphone-forbrug, kan den holde batteri i flere dage.

Man skal dog ikke forvente at se den på danske butikshylder lige foreløbig. Telefonen er en luksustelefon rettet mod rige kinesere, der rejser meget. Derfor starter prisen på M2017 også ved omkring 7.000 kroner før danske skatter og afgifter, og kommer meget hurtigt op på det dobbelte, hvis man f.eks. vil have mere lagerplads.

For det får man ud over det store batteri en 5,7-tommers AMOLED-skærm med HD-opløsning, dobbeltkamera, 6GB RAM og dens lagerplads starter ved 128GB. Til gengæld sidder der kun en mellemklasse Snapdragon 653-processor i den, men det kan muligvis også være medvirkende til den lange batterilevetid.

Selv om Gionee M2017 kun er tilgængelig i Kina, er den endnu et tegn på, at smarthone-producenterne endelig er ved at tage forbrugerkravet om bedre batterilevetid alvorligt.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.