Forside * Nyheder

Snart kan du sige ”OK Google” til din bil

-

android-auto-standaloneVisse brugere af Android Auto har formentlig ventet i spænding siden forsommeren.

Under Google I/O-udviklerkonferencen fortalte Google nemlig dengang, at ”OK Google”-kommandoen, der aktiverer stemmesøgning og -styring, ville komme til Android Auto.

Annonce:

Det ser ud til at ske nu.

Det er en af den slags små detaljer, der alligevel har ret stor betydning. Hvis man vil aktivere stemmesøgningen i Android Auto lige nu, skal man nemlig trykke på en knap eller på en touchskærm, og det er jo ligesom i modstrid med hele formålet med stemmefunktionaliteten i Googles bil-app.

En Reddit-bruger har ifølge Engadget fået øje på funktionen i koden på de nyeste versioner af Android Auto og Android Search, men Google åbner angiveligt kun langsomt op for funktionen, så den kommer ikke hos alle på én gang. Men funktionen skulle altså være på vej ud til folk nu.

Android Auto blev for nylig også lanceret som standalone-app, så man ikke behøver en kompatibel bil for at bruge systemet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.