Forside * Featured

Sig hej til den nye grønne dødsskærm i Win10

-
Windows 10 Green Screen of Death. Foto: @Chris123NT på Twitter

Der er store forandringer på vej i næste Windows 10 for udviklere. Den velkendte blå dødsskærm skifter farve.

I har misset en stor ændring, en enorm ændring, lød det drillende på Twitter for et par dage siden, med reference til den seneste udviklerversion af Windows 10.

Afsender var Matthijs Hoekstra, Microsoft’s Senior Program Manager for the Windows Enterprise Developer Platform.

Annonce:

Et døgn senere gav han et hit mere. At det havde noget med farven grøn at gøre.

Det blev bruger Chris123NT der først fandt den store nyhed, og postede dette billede som svar på Matthijs lille gættekonkurrence.

https://twitter.com/Chris123NT/status/814303929374830592

BSOD (Blue Screen of Death), det skærmbillede som Windows viser når computeren er gået ned, skifter nu farve på udviklerversionerne af Windows 10 og bliver grøn.

Den nu grønne dødsskærm er også blevet opgraderet med en QR-kode, som man kan scanne med smartphonen for at få mere hjælp til årsagen for nedbrudet.

Men Microsoft må have ment at det var nok nyt for nu. For det er altså foreløbig kun på udviklerversionenen at det skærmbillede nu er grønt.

På de ‘Windows 10’-versioner der frigives offentligt vil dødsskærmen fortsat være blå – ihvertfald indtil videre.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.