Folkene på iFixIt har været i gang igen.
I et af deres populære ”teardowns” har de nu kastet sig over AirPods for at se, hvad der er inde i dem.
Konklusionen er, at det muligvis er smådyrt at erstatte en enkelt AirPod, men det er der nok en grund til. AirPods består af en række dele, der ikke ligefrem er standard, og som presser en masse funktionalitet ned i bitte-lille elektronik.
Du kan selv se, hvad der sker, når man splitter AirPods ad på iFixIts side.
Samtidig har Twitter-brugeren Andrew Cornett fundet ud af, hvordan man både kan forhindre AirPods i at falde ud af ørerne og hvordan man kan undgå at miste dem.
Blandt visse alternative typer er det populært at sætte en stor metalring i øret – altså ikke som en almindelig ørering, men som et stort hul i øreflippen. Har man sat sådan en ring i den rette størrelse i øreflippen, kan den bruges til at holde AirPods på plads, som man kan se på billedet herunder.
Figured out how I'm gonna keep these AirPods from falling out of my ears pic.twitter.com/5AKmzVIX5b
— Andrew Cornett (@amotion) December 21, 2016