Viaplay har streamingproblemer og det rammer lige ned i den store sportsweekend med fri streaming.
Kunder hos Viaplay oplever lige nu periodiske problemer med at streame.
“Dem, der hoster vores server, har tekniske problemer i øjeblikket. Og det influerer desværre Viaplay, men også andre servere i store dele af Europa”, fortæller Viaplay Danmarks pressechef Christina Haugaard til Ekstra Bladet.
Streamingproblemerne rammer lige ned i den store sportsweekend hvor Viaplay har sat sporten fri. Alle Viaplay-kunder kan frit streame sport denne weekend med Premier League, La Liga, Alka Superliga, Formel 1-afslutningen fra Abu Dhabi, NFL mm.
Altså hvis ellers tjenesten fungerede. Men brugerne melder fortsat om problemer med at strame fra Viaplay, og dette med risiko for at problemerne fortsætter hele weekenden.
“Det vides endnu ikke, hvor længe streaming-problemet bliver ved. I værste tilfælde, kan det vare hele weekenden”, fortæller Christina Haugaard til Ekstra Bladet.
Her natten til søndag er der fortsat Viaplay-kunder som rapporterer om problemer på Viaplays Facebook side.