Det nordiske teleselskab Telia har på en nordisk IoT konference i stockholm fremvist deres bud på IoT til biler, hvor man får både trådløst internet og overvågning af ens køretøj.
Det er præcis et år siden vi skrev om Telia Sense, og nu er Telia så klar med IoT til de fleste nyere personbiler.
Produktet består af en lille boks, der kan tilsluttes direkte til bilens OBD / OBD2 port. Med boksen tilsluttet får bilen sit eget WiFi hotspot, så der kan surfes mens man er på farten, men Telia Sense tilbyder også at overvåge flere dele af de mekaniske dele af bilen.
Brugerfladen og den teknologiske platform i Telia Sense er leveret af Springworks – en pioner inden for udviklingen af brugerflader til IoT-applikationer. i 2015 investerede TeliaSonera i Springworks for at højne udviklingen af innovative services.
Får adgang til bilens computer
Telia Sense vil overvåge vigtig data, og i samarbejde med forskellige partnere vil Telia tilbyde at sende notifikationer til bilens ejer via smartphone, om værksteder og andet tæt på køretøjet.
Telia Sense har også indbygget GPS så man har realtime viden om hvor ens bil befinder sig, hvis man har glemt hvor den er parkeret, eller hvis den er blevet stjålet.
https://www.youtube.com/watch?v=qCQcKHTl0Ss&feature=youtu.be
I Sverige koster Telia Sense 1.499 SEK (ca. 1.130 DKK) i indkøb, og så skal man have et månedligt abonnement på 99 SEK (75 DKK), der inkluderer 20GB data.
Det er et krav at din bil er fra 2001 eller senere hvis den er benzindrevet, og 2004 eller senere, hvis den er dieseldrevet. Hybrid- og elbiler er ikke supporteret.
“Vi lancerer Telia Sense i Danmark i 2017, og forventer at priserne kommer til at ligne de svenske” fortæller Rasmus Avnskjold, der er pressechef i Telia til recordere.dk
Man kan læse mere om produktet her.