Stofas tv-kunder med mellempakken rammes hårdest næste år. Her er prisstigningerne hos Stofa.
Ligesom hos de øvrige tv-distributører så stiger priserne også for Stofas i alt 350.000 danske tv-kunder her fra januar. Det skriver erhvervsmediet Finans.
Største prisstigning rammer kunder med mellempakken, der stiger med hele 54 kroner/måned i 2017.
“Vi hæver priserne, fordi vi har lagt mere indhold i de enkelte tv-pakker”, fortæller Stofa-direktør Ole Fruekilde Madsen til Finans.
Den forholdsvis høje prisstigning i mellempakken skyldes ikke mindst at sportskanalen TV3+ fremover bliver en del af mellempakken.
Grundpakken stiger med 30 kr/måned mens fuldpakken stiger med 20 kr/måned.
Kunder af grundpakken hos Stofa får adgang til TV3 Puls mens kunder af fuldpakken får adgang til 4K UHD TV via tv-kanalen Viasat Ultra HD.
Prisændringerne på TV i 2017
YouSee tv-prisstigninger fra januar 2017
Stofa tv-prisstigninger fra januar 2017
Boxer TV prisstigninger fra januar 2017
Canal Digital prisstigninger fra januar 2017
Viasat prisstigninger fra januar 2017
Waoo prisstigninger fra januar 2017