Forside * Nyheder

Star Wars Ep. 9 bliver skudt på 65mm film

-

episode_9_logoHoldet bag den nye Star Wars-trilogi holder fast i celluloiden.

Da J.J. Abrams optog ’The Force Awakens’, skete det på 35 millimeter film i stedet for de mange digitale alternativer, der findes. Abrams er en af dem, der holder af det gamle filmmedie, men valget handlede også om at filmen skulle have samme tekstur og look som den originale trilogi. Abrams er dog ikke den eneste. Rian Johnson, der lige nu er i gang med at gøre Episode VIII færdig, skød også den på 35mm.

Annonce:

Men når vi når til finalen i trilogien, der skal instrueres af Colin Trevorrow, bliver det endnu vildere. Den bliver nemlig skudt på 65mm film. For de uindviede betyder det, at selve rammen for hvert frame er næsten dobbelt så bredt som på 35mm.

Hvis man projicerer det op på et lærred i samme størrelse som man normalt ville gøre med 35mm, betyder det naturligvis, at der er flere informationer i billedet end ellers. Det ser simpelthen bare bedre ud.

Hvis du tænker ”Hvorfor er det ikke 70mm? Det er det format, jeg har hørt mest om”, så er du ikke helt galt på den. Når man viser 70mm film, bliver det faktisk optaget på 65mm og så overført til 70mm-film, når det rent faktisk skal fremvises. De sidste 5mm bruges til lydsporet.

65mm-formatet er blevet populært igen på det seneste. Quentin Tarantino brugte det til ’The Hateful Eight’ og Christopher Nolan er på vej med et 2. verdenskrigsdrama, ’Dunkirk’, der også er optaget på 65mm.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.