Fra i dag er der reklamer på Samsung Smart TV, og du kan ikke slippe for dem.
Når du tænder for en tv-kanal med reklamer, så ved du hvad du går ind til. Før eller siden vises en reklameblok på skærmen.
Men nu bliver du også indlagt til at se reklamer, blot du køber et elektronikprodukt.
Fra i dag er Samsung begyndt at vise reklamer direkte i Smart TV på deres TV-apparater her i Danmark.
Samsung fortæller til FlatpanelsDK at det er en naturlig udvikling, og at de ikke ser deres Smart TV som en simpel tv-menu men som en platform. En platform der kan vises reklamer på.
“As a platform operator, Samsung provides the tools to create a vibrant ecosystem. We want our partners to be able to promote their content and services and to give users the opportunity to discover new and relevant experiences on the Samsung Smart Hub”, fortæller Samsung til FlatpanelsDK, og fortsætter:
“Through our advertising services, partners can promote their apps, drive viewing of linear TV programming, and increase purchases of downloadable content”.
Vil Samsung tjene penge på dit TV?
Her ved premieren vises en egenreklame for Samsung Smart Remote, men det er forventningen at Samsung vil bruge den nye reklameplads til at tjene penge.
I USA har Samsung kørt med den type reklamer i noget tid nu, og her er erfaringerne at der dukker forskellige reklamer op for bl.a. aktuelle biograffilm.
“Samsung’s ad service is designed with the user experience in mind”
“Samsung’s ad service is designed with the user experience in mind. Our goal is to make existing ads more relevant and effective for viewers and not to disturb the TV viewing experience”, fortæller Samsung ifølge FlatpanelsDK, og fortsætter:
“From the Samsung Smart Hub home screen, users can freely navigate the UI without interruption and only interact with the First Screen Ad when they choose to”.
Reklamerne her vises på Samsung 2016-modeller Smart TV med Tizen operativsystem. Det er bl.a. populære tv-modeller som KS7005 og KS8005.