Forside * Nyheder

Rytmeboks-dokumentar lander på Apple Music

-

tr-808Rolands TR-808-trommemaskine er legendarisk i musikkredse.

Dens karakteristiske trommelyde kan høres på hundredevis af hits, inklusive en hel del klassikere. Det er for eksempel den, der klarer alle rytmelydene på Phil Collins’ ’In The Air Tonight’, før Phil selv sætter ind med måske verdens mest kendte tromme-rundgang.

Annonce:

Siden har den været med til at definere grundelementerne i elektronisk musik og hip-hop og dens lyde bruges stadig i dag.

Derfor blev der også i 2014 lavet en dokumentarfilm om rytmeboksen med titlen ’808’. Filmen har rejst rundt på filmfestivaler, men har ikke kunnet finde et hjem på nettet, hvor alle vi andre kan få lov at se den.

Det er imidlertid sket nu. Apple har fået rettigheder til at vise filmen først på Apple Music, før den bliver tilgængelig andre steder. Den får premiere på Apple Music 9. december, og i filmen kan man blandt andet høre førnævnte Phil Collins, Norman Cook, Damon Albarn, Li’l Jon, Pharell Williams og David Guetta fortælle om deres varme forhold til 808’eren.

Filmens voice-over er i øvrigt indtalt af Zane Lowe, der er stjerne DJ’en på Apples radio-kanal Beats 1, hvilket jo gør Apple Music til et naturligt sted for filmen at få premiere.

https://www.youtube.com/watch?v=LMPzuRWoNgE

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.