Forside * Nyheder

Obamas pladespiller er en Denon

-
Foto: Architectural Digest
Stereoanlæg i Det Hvide Hus West Hall. Foto: Architectural Digest

Fotoserie afslører at den amerikanske præsident Obama lytter til musik på en Denon pladespiller.

Magasinet Architectural Digest har besøgt Det Hvide Hus, og det er blevet til en besøgsartikel med tilhørende billedserie.

I West Hall står Obama-familiens stereoanlæg, en pladespiller med højttalere, placeret på et engelsk mahogni pier bord.

Annonce:

Brugere på forummet Reddit har underholdt sig med at se på hvad det er for produkter som president-familien lytter til musik på.

Pladespilleren er en Denon DP-300F. En fuldautomatisk pladespiller med phono-forforstærker (RIAA) så den kan tilsluttes direkte til aktive højttalere. Det er en aktuel model og den danske pris er kr. 2.999,-

De aktive højttalere med Bluetooth er Kanto model YU5. Det er højttalere som kan erhverves for ca. samme pris, mellem 2500-3000 kroner for et sæt.

Subwooferen menes at være en Audioengine S8 til omkring 2.300 kroner (se forhandlere).

Så et stereoanlæg med pladespiller og Bluetooth streaming til en samlet pris på 8-8500 kroner. Man kan da ikke sige at den amerikanske præsident har ruttet med pengene her.

Hele billedserien fra Det Hvide Hus kan ses på Architectural Digest

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.