Forside * Nyheder

Fremtidsvision: Se Netflix på nethinden hele tiden

-

netflixeyeHvordan ville det være, hvis du aldrig behøvede at holde op med at se Netflix?

Det spekulerer Netflix over i en sjov reklame for serien ’Black Mirror’, som streamingtjenesten har overtaget.

Annonce:

Reklamen er inspireret af afsnittet ’The Entire History of You’, hvor man kan genopleve alle ens oplevede minder på ens indre nethinde via en sky-opkoblet teknologi. Teknologien optager alt, hvad man oplever, bl.a. via et kamera, der sidder i ens øje, og man kan altså altid spole tilbage i ens oplevelser og genopleve dem – fodret direkte ind i hjernen.

Men hvad nu, hvis det ikke bare, var ens egne minder, man kunne se? Hvad nu, hvis det f.eks. var Netflix? Og serien Black Mirror?

Det bliver nok en kende selv-refererende og meta-agtigt, men det er måske lige præcis det, der har fået Netflix-reklamen til at tiltrække sig en del opmærksomhed. Det er ganske tankevækkende, især taget i betragtning, at mange af os har en tendens til at ”binge-watche” (forslag til et godt, dansk ord for denne aktivitet modtages gerne i kommentarsporet) Netflix-serie.

Hvorfor ikke bare gøre det over det hele? Helt konkret er videoen en fupreklame for et nyt Netflix-produkt, der hedder Netflix Vista, der netop opfylder ovenstående fremtidsdrøm…eller -mareridt.

https://www.youtube.com/watch?v=ChUcIpIiOlk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.