Forside * Nyheder

DR får Emmy for deres rolle indenfor tv-drama

-
Emmy-statuetten. Foto: Shutterstock.com
Emmy-statuetten. Foto: Shutterstock.com

DR får en Emmy ærespris for DRs rolle i udviklingen af ny, banebrydende tv-dramatik.

Den internationale Emmy-komité har valgt at hædre DRs tv-dramatik med en ærespris. Emmy er tv-branchens svar på filmens Oscar.

“Jeg er helt utrolig stolt af prisen ikke bare på DRs, men på Danmarks vegne. For det er en pris til alle de kreative talenter i Danmark, som har bidraget til at skabe dansk drama i verdensklasse gennem årene”, fortæller DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Annonce:

“Den her Emmy er en kæmpe anerkendelse af, at selv om Danmark er et lille land, så har vi formået at blive store på den internationale scene, når vi fortæller historier om vores land og om danskerne til hele verden”.

Prisen tildeles DR i kategorien ‘International Emmy Directorate Award’  for vedholdende at have bidraget til udviklingen af original tv-dramatik.

 

FAKTA OM DR-DRAMASERIER

* Blandt de internationalt mest kendte dramaserier er ’Borgen’, ’Broen’ og ’Forbrydelsen’. I øjeblikket er de mest populære danske dramaserier ’Arvingerne’ og ’Bedrag’. Flere serier er solgt til mere end 150 lande. Nogle er blevet genindspillet i lokale version især i USA, men også i lande som Tyrkiet, Indien og Rusland. Senest er ’Arvingerne’ og ’Bedrag’ på vej ud i verden og bliver også lavet i amerikansk version.

* Det internationale gennembrud for DRs drama var i 2002 med ’Rejseholdet’ og blev fulgt op i 2003 med ’Nikolaj og Julie’. DR er blevet nomineret 22 gange og har vundet fire ‘International Emmy®’ i dramakategorien for ‘Livvagterne’ (2009), ‘Ørnen’ (2005), ‘Nikolaj and Julie’ (2003), ‘Rejseholdet’ (2002). DR har vundet en International Emmy® i miniserie-kategorien for ‘Unge Andersen’ (2005).

* DR har skabt Nordic Noir-bølgen med afsæt i ’Forbrydelsen’. Det mørke dysfunktionelle udtryk er med sin unikke nordiske tone efterfølgende rejst verden rundt.

* ’Æres-Emmyen’ bringer DR i selskab med internationale tv-giganter som BBC og HBO, som er blandt de seneste modtagere af prisen.

* I weekenden fredag den 25. november til søndag den 27. november viser DR K gensyn med en perlerække af DRs krimier, blandt andet afsnit af ’Rejseholdet’, ’Ørnen III’, ’Livvagterne’ og ’Forbrydelsen II’.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.