Forside * Nyheder

Black Friday: Bondefangeri med dårlige tilbud

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Tilbud der ikke er hvad de giver sig ud for at være. Forbrugerråd advarer om Black Friday.

Black Friday er blevet en af årets største handelsdage. Den dag hvor vi danskere svinger dankortet ekstra meget, i jagten på det gode tilbud.

Men nu advarer Forbrugerrådet om at det ikke er alle tilbud der er ligeså gode som butikkerne forsøger at gøre dem til.

Annonce:

Faktisk kan det koste dig en ekstra udgift, fremfor en besparelse, hvis du ikke ser dig godt for.

 

Kun 6 ud af 163

Forbrugerrådet Tænk fulgte de mange tilbud på TV tæt, under Black Friday sidste år, og de tal er direkte skræmmende.

Deres undersøgelse viser at kun 6 tilbud på fladskærme, under Black Friday 2015, var reelle tilbud. Dette ud af 163 annoncerede varer.

Ud af de 163 varer så kostede 141 af dem der samme under Black Friday som i tiden før.

Prisen var ændret på 22 tv, men 8 af disse havde man kunnet købe billigere hos en dansk forhandler i løbet af de 4 måneder op til Black Friday.

6 af de 22 tv kostede det samme til Black Friday som dagen før.

Tilbage blandt de 163 tv var kun 6 reelle tv-tilbud, altså varer rent faktisk aldrig havde været solgt billigere, end de blev det der under Black Friday 2015.

 

Fladskærme steg i pris

Værste eksempler er dog nok at der også var “tv tilbud”, som blev sat op i pris under Black Friday.

Et eksempel var et Samsung 48JU6465, som dagen før Black Friday kostede 5.924 kroner, mens tilbuddet under Black Friday lød på 6.999 kroner.

Samsung 48JU6515 kostede under Black Friday præcis det samme som dagen før, nemlig kr. 7.499, men samme havde måneden før kunnet erhverves for kr. 7.199,-

LG 55UF695 kostede før Black Friday kr. 7.999,- og blev sat ned på Black Friday til kr. 6.999,-. Altså umiddelbart et reelt tilbud. Men allerede mandagen i ugen efter faldt samme model til kr. 5.999,- og et tjek afslørede at det var en tilbagevænnende udsalgsmodel der tidligere havde kostet så lidt som kr. 4.999,-

Samsung 32J5205 kostede før Black Friday kr. 4.199,- og på Black Friday kom den på “udsalg” til kr. 2.499. Mandagen efter kostede den 2.444,- men samme havde tidligere været på udsalg til kr. 1.999,-

 

Navigér i prisjunglen

Der er tilbud at hente Black Friday, men som Forbrugerrådet Tænks undersøgelse viser skal man se sig rigtigt godt for.

Vi vil forsøge at guide igennem junglen af elektroniktilbud fredag. Altså hjælpe med at spotte hvad der er tilbud og hvad der blot er “business as usual”.

I dette emne samler vi en oversigt over de forhandlere af elektronikprodukter der har Black Friday tilbud klar, og så vil vi forsøge at håndplukke de bedste tilbud fredag.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.