Forside * Nyheder

ZTE vil lave en klistret telefon – på opfordring

-

zteKinesiske ZTE har spurgt brugerne, hvad de helst vil have i en smartphone.

Og derefter sendte de udvalgte designs ud til afstemning blandt de samme brugere.

Annonce:

Resultatet var relativt forudsigeligt på mange områder. Brugerne ville have et godt kamera på bagsiden. De ville have en avanceret splitscreen, hvor de enkelte skærmbilleder kan vinkles af sikkerhedsmæssige årsager.

De ville også have en øje-tracker, som man kunne finde i den så berygtede GALAXY Note 7 fra Samsung, dog i en version bestående af to kamerasensorer. Og det er alt sammen meget fornuftigt.

Men så var der også lige bagsiden.

Det vindende design har en klistret, eller klæbrig bagside. Idéen er at man skal kunne sætte telefonen op på alt muligt med den evigt-klæbrige bagside.

Det lader ikke til at brugerne har tænkt over, at andre ting også kan klæbe til telefonen, som f.eks. de ting, man har i den samme lomme eller taske, hvor man har sin smartphone. Det skal dog siges, at der er tale om en skal, man kan sætte på bagsiden, men gider man virkelig montere sådan én på og af hele tiden?

Ifølge The Verge går ZTEs udviklingshold nu igang med telefonen. Samme medie har en meget rammende kommentar: ”Det er sådan, dårlige idéer bliver til fremstillede produkter”.

Du kan læse mere om designet her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.