Forside * Featured

Svævende pladespiller går i produktion

-

image8

Med MAG-LEV levitating turntable får du en pladespiller som ikke ligner naboens.

Forleden søsatte MAG-LEV en indsamling på crowdfunding-portalen Kickstarter for deres levitating turntable – svævende pladespiller.

Annonce:

Allerede nu har de samlet nok penge ind til at projektet bliver til noget, så om alt går vel vil disse pladespillere med svævende pladetallerkner kunne mødes i hjem verden over fra næste efterår.

Når afspilningen af pladen går igang, så fjernes “støttebenene” under pladetallerknen som herefter svæver under afspilningen. Som om den tilsidesætter tyngdekraften.

 

 

Pladetallerknen hænger i et magnetfelt, der styres elektronisk så skiven drejes rundt med henholdsvis 33 og 45 rpm.

På trods af dens øvrige “high tech”, så er selve pladespilleren forholdsvis “low tech” når det kommer til selve betjeningen.

Tonearmen skal føres på plads med håndkraft og sænkes ned. Ved afslutningen af pladen vil tonearmen dog hæve sig selv, for at skåne pickup og plade.

Men der er mere indeni end øjet lige ser. Eksempelvis er den sikret mod strømudfald. Forsvinder strømmen brat så vil en indbygget UPS levere strøm nok til at pladetallerknens støtteben kan køre på plads, rotationen stoppes og tonearmen hæve sig op.

Deres patenterede teknologi til elektronisk/magnetisk at dreje pladetallerknen, med en konstant og utrolig præcis omdrejningshastighed helt uden friktion og mekanisk slid, leverer ifølge MAG-LEV også en magisk musikoplevelse.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Når MAG-LEV levitating turntable engang når butikkerne vil det være med et prisskilt på omkring kr. 11.500,-

Støttere af projektet vil kunne erhverve et eksemplar for godt kr. 6.000 og opefter, afhængig af finish.

Hvis planerne holder indledes leveringen i august 2017.

Læs mere om projektet på Kickstarter

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.