Det Nordjydske Panasonic Center Lyd og Billede har skiftet ejer. Efter 27 år har Jesper Nyborg givet nøglerne til nye ejere og tidligere medarbejdere.
Det er medarbejdere i butikken samt endnu en partner fra Hi-fi klubben som tager over i lokalerne i Vodskov.
Lyd & Billed startede tilbage i 1989 med 2 ansatte i firmaet, som begge var uddannet teknikere og som solgte produkter i butikken, kørte som montører, samt reparerede på eget værksted.
I oktober 2016 overtog Morten Nøhr (medarbejder gennem 20 år), Lars Toft (medarbejder gennem 5 år) og Ronni Pedersen (ansat i HiFi Klubben i 10 år) Lyd & Billed.
Jesper Nyborg vil dog forsat være tilknyttet Lyd & Billed som konsulent. Der holdes en afskedsreception den 28. oktober 2016 i butikkens lokaler i Vodskov.
Vi ønsker de nye ejere held og lykke med eventyret, og takker for at der stadig er folk der har lyst til at drive specialforretninger med billede og lyd.