Forside * Nyheder

”Mac-lyden” er væk – men du kan få den igen

-

macbookproFor Mac-brugere er det en lyd, der er næsten ligeså tæt på hjertet som at høre sin mors trøstende stemme, når man som barn faldt og slog sig.

Det er en lyd, der for mange både signalerer spænding og tryghed og en fornemmelse af at høre til.

Annonce:

Men nu er den væk.

Den F#-durakkord, der har lydt, når man tændt Mac-computere i årtier, er nu ikke længere en del af Mac-computerens auditive profil.

Det gælder i hvert fald for den nye MacBook Pro, som Apple netop har lanceret. Det giver mening, for maskinen har ikke nogen Power-knap, som man kan se på billedet ovenfor. Den tænder bare, når man åbner den.

Pingie.com var de første, der opdagede, at Mac-lyden var forsvundet, ved at kigge i noget support-dokumentation. Siden er de blevet bakket op af flere brugere på sociale medier, der lagde mærke til stilheden, når man starter den nye MacBook Pro.

Lyden har været en del af Mac-oplevelsen siden den oprindelige Macintosh, der dog ikke var en F#-akkord, men derimod bare lyden af tonen D (Du kan høre alle opstartslydene i videoen herunder).

Siden er forskellige Mac’er startet op med forskllige akkorder, men fra den oprindelige iMac og fremefter har det altså været en F#-durakkord.

Men nu er denne Mac-signatur altså blevet stille.

Førnævnte Pingie.com har dog fundet en måde at få lyden tilbage på, som du kan se her.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.