En Apple iPhone 7 gik i brand i Australien og brandskadede en bil.
Det er ikke kun Samsung-telefoner der kan gå i brand. Nu er første kendte tilfælde med overophedning af en iPhone 7 en realitet. Det fortæller australske 7 News.
Den australske surfer Mat Jones fortæller at han havde ladt sin iPhone 7 ligge i bilen, gemt under noget tøj på passagersædet, mens han var ude på bølgerne til en lektion.
Da han vendte tilbage fandt han bilen fuld af røg og kunne konstantere at det var iPhone 7 der havde brændt, og det havde forårsaget brandskader skader på tøj og bil.
Apple vil nu undersøge den brændte telefon, men ønsker ellers ikke at udtale sig om sagen.
I sjældne tilfælde kan de Litium li-on batterier der ofte benyttes i elektronikprodukter overophede og antænde. Mulige årsager kan være overopladning, punktering efter slag eller hvis det udsættes for ekstrem varme.
Mat Jones fortæller til 7 News at han havde købt telefonen for en uge siden, at kun anvendt den originale oplader og at den ikke er blevet tabt el.lign.