DR fortæller at projektet med at få Matador i HD skrider planmæssigt frem, men endnu er der ingen dato for visning.
Efter at det før sommer kom frem at Matador nu kun manglede at få restaureret ét enkelt afsnit, har der været håb om en julegave til såvel tv-seere som Blu-ray-købene.
Desværre har DR endnu ikke officielt sat nogen datoer på hvornår den populære serie bliver tilgængelig for seerne i HD.
“Projektet skrider planmæssigt frem. DR har endnu ikke besluttet, hvornår serien skal vises”, fortæller områdeleder i DR Salg, Maiken Maigaard, til recordere.dk
Restaureringen er foregået ved at scanne de gamle 16mm på ny hvorefter serien har gennemgået en restaureringsproces hos Nordisk Film Shurtcut.
Fotograf Peter Klitgaard, der selv filmede afsnit 7-24 af serien, har været med i processen med color grading, reparationer og tilpasning af skærmformatet til 14:9 for bedre udsnit til det 16:9-format der anvendes i dag.
Før / efter
Træk i skyderen (stregen) på billedet nedenfor for at sammenligne beskæringen af Matador før/efter restaureringen til HD.
Det fortælles at den nye beskæring er tættere på den instruktør Erik Balling ønskede, end det 4:3 format som serien hidtil har været vist i.
Eksempel på gammel og ny beskæring.